Aaargh en gyser…..

“I må tale med politiet, på politistationen. De har vist åbent nu”, sagde den venlige dame bag skranken….. Kl. var 05:05 ved indtjekningsskranken. En lang kø, var endeligt nået til ophør, det var vores tur og nu….det hér?????…….

Mille Liv var SÅ klar til, at komme til de “varme lande”. 🙂 Jeg glædede mig også, men aftenen igår var lettere kaotisk, så min pakning og forberedelse var lidt diffus. Selvfølglig også derfor, jeg havde glemt mine bikinier, hvilket jeg naturligvis kom i tanke om, da jeg stod i køen…….. :-/

-Men nu var det altså pludselig ikke sikkert, at vi overhovedet kom afsted. For jeg var lige blevet gjort opmærksom på, at Mille Livs pas var udløbet……… I JANUAR!!!!!!! ….. Hvilket kom TOTALT bag på mig…. ISÆR fordi, vi var ude at rejse i sommers, hvor ingen tilsyneladende opdagede noget … :-/ 🙁

“Var det, det forkerte pas jeg havde fået med? -hmm jeg synes ikke det var længe siden jeg var på kommunen og forny det. Men der var ikke klippet i dette, så det måtte jo være det nyeste.” “Kommer vi så ikke afsted” “hvordan skal jeg dog forklare Mille Liv, at vi ikke skal til de “varme lande” -det var blot nogle af de tanker der fløj igennem hovedet.

Afsted til politistationen for at få passet forlænget – men politistationen var lukket og åbnede først 6:45, hvor vi skulle flyve. Jeg ringede på det nummer, der kunne benyttes for åbningstid.

Vagthavende sagde: “passet kan ikke forlænges, når det er over 3 mdr. siden, at det er udløbet. Der skal laves et helt nyt pas….. (Første sten i maven, jeg så allerede i kortene, at vi ikke kom afsted)…..”men hun kan få et provisorisk pas…….(lidt håb)….. når politistationen åbner” (håb slukket og anden sten i maven, for der lettede flyet jo……- men begyndte så, at tænke i senere afgange)……- Men så…… “Der skal bruges et nyt billede” (tredie sten i maven… ….hvem render lige rundt med et spritnyt pasbillede i lommen???)…..”men det kan i så tage i en automat i mellem terminal 2 og 3, mens i venter på den senere afgang”…….. (fedt, håbet spirede igen) …… “men det kræver selvfølgelig, at hvis der er to, forældremyndighedsindehavere på barnet, at begge er til stede. Ellers kan det ikke lade sig gøre”…..(FJERDE sten i maven og alt håb forsvandt….. for Jan var ikke hjemme og kan først rejse mandag)

Jeg kunne bryde sammen lige der……. Mille forstod jo godt, at noget foregik og blev ved med at spørge: “skal vi så ikke til de varme lande, mor” -jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle sige,det til hende, at “nej, det kom vi nok ikke til alligevel”.

Tilbage til skranken, til mormor og morfar, med den kedelige nyhed.

Heldigvis gav den venlige dame ikke op så let. Hun ringede til noget andet politi og blev henvist videre et par gange. De talte om “Shengen-aftalen” i forhold til destination osv og mit håb begyndte så småt at spire igen, indtil hun endte ved den samme politimand, jeg netop havde talt med -og som tilsyneladende gav hende et møgfald i telefonen. Hun sagde: Han vil ikke give jer lov til at gå igennem…….så vendte hun sig om til en mand, der åbenbart “bestemte” på anden vis og sagde…..”det er dit Call…… Vil du lade dem komme med?

Det ville han, på betingelsen af, at jeg vidste, at jeg kunne risikere at blive afvist på Gran Canaria og blive beordret på et fly hjem igen,….. på egen regning, og at jeg kunne risikere bøder på op til 10.000 dollars…..”stop engang” sagde jeg… “jeg har da ikke 10.000 dollars (og havde jeg, tænkte jeg, tog jeg nok ikke kun en uge til Gran Canaria)

Men jeg tog chancen og sad med nerver på under hele flyturen. Tog en masse billeder  af skyerne, af Mille og af flyet -for det var måske det eneste, vi nåede at opleve ha ha.

Jeg var lettere usikker på, hvad der ventede mig i lufthavnen. Men vi gik lige igennem…. nu må se, om de lader os komme igennem, når vi skal hjem. 😀

Klem

Jill Liv