“Forestil dig, at du sidder i et hus i Kalundborg. Om lidt kommer én eller flere mænd ind ad døren. Du ved, du bliver voldtaget…..tævet…..eller i værste fald, slået ihjel -og du har INGEN, du kan ringe til, efter hjælp”…..sådan lød det, da bestyrelsesformand Henrik Appel Esbensen holdt tale, til en velgørenhedsmiddag, på den Franske Ambassade, til fordel for Danish Justice Foundation.

Danish Justice Foundation er en nystartet, dansk organisation, som arbejder hårdt for at skaffe økonomiske midler til at sikre retshjælp til sexhandlede kvinder og børn.

Da Henrik Appel talte, havde jeg, desværre, alt for let ved at forestille mig rædslen i kvinders og børns øjne, der er udsat for ovenstående i eksempelvis tredje verdens lande. Lige så svært var det, at forholde mig til, at det skulle foregå i Kalundborg, uden mulighed for at få hjælp. Vi kan, I Danmark, glæde os over et politi -og retsvæsen, der ikke er korrupt.

Sexslaveri er udbredt over hele verden. Jeg husker ikke, præcist, de tal som Henrik Appel nævnte, men på verdensplan er ca. 4-5 millioner kvinder og børn, udsat for sexslaveri. Mishandling af mennesker, der indbringer, hvad der svarer til ca. 25.000.000,00 Euro om året. Det er simpelthen SÅ frygteligt.

Jeg bliver helt dårlig ved tanken og føler mig fortabt og magtesløs i forhold til at kunne gøre noget som helst. Når de følelser forpasser, står jeg tilbage med morderisk vrede i forhold til dem, der UDNYTTER, BENYTTER og MISHANDLER andre mennesker, på den måde. Efterfulgt af det, igen magtesløshed, for hvad kan man/jeg gøre?

Henrik Appel, har sammen med flere andre, sørget for, at man kan gøre noget nu. Deres organisation, vil ikke kun samle midler ind til retshjælp i truede dele af verden. De vil sørge for, at disse handlede kvinder og børn, får hjælp og støtte til at komme ud af sexslaveriet -og videre i livet. At deres bagmænd bliver anholdt og straffet og at retssagerne, kommer til at foregå under ordende forhold. Der er altså også et stort arbejde i forhold til ar bearbejde korruption i politimæssige og retslige instanser.

Denne velgørenhedsmiddag var startskuddet og hele aftenen var sponsoreret. Det vil sige, at al mad, drikkelse, kunstneriske indslag og ting der kunne bydes på, på auktionen var doneret, i denne gode sags tjeneste.

Kuvertprisen var 3500,00 kr. pr. deltager

Alle pengene fra kuverterne -og alt hvad der blev indbragt fra auktionen senere på aftenen, gik til det formål at hjælpe og betale advokatbistand til sexslaver i Indien.

Aftenen endte med at indbringe et flot resultat – Danish Justice Foundation er allerede, et lille stykke, på vej mod at sikre kvinder og børn ud af sexslaveri.

Det rører mit hjerte dybt, at sådanne organisationer findes -ikke mindst de mennesker, der knokler, gratis, i deres fritid, for at hjælpe andre. Det er SÅ smukt og Så utroligt værdifuldt.

Du kan læse mere om Danish Justice Foundation hér. Du kan også se, hvordan du evt. kan støtte og blive sponsor i kampen mod sexslaveri og sexhandlede kvinder og børn, hér:

Danish Justice Foundation

Kærlighed

Jill Liv

-men det er ikke sikkert, den tager “hele rodebutikken” med hver gang!!!!!!!!!

“Nissen flytter med” – er et udtryk, der ofte siges- og høres blandt terapeuter. Nu hvor vi er trådt ind i december, synes jeg, at det er “passende” at skrive lidt om det.

Det er et udtryk for, at de problemer, du oplever i dit parforhold, ikke vil høre op, bare fordi du og din partner går fra hinanden. De vil gentage sig, i dit nye parforhold, med din nye partner. For “nissen flytter med”. Altså de temaer, du har med dig, vil vise sig igen og igen og igen, indtil du har arbejdet med dig selv og de problematikker, du har. Det kan eksempelvis dreje sig om; jalousi, frygten for at blive forladt, have svært ved nærhed, voldsomme skænderier, ønsket om mere nærhed (du får aldrig helt nok), du føler ikke din partner “ser” dig, elsker dig lige så meget, som du elsker ham/hende, i har svært ved at kommunikere, kan have seksuelle udfordringer m.m. Det kan vise sig på alle mulige måder.

Jeg husker tit tilbage, på min studiestart, hvor en underviser sagde dét her og uddybede; “så det kan altså ikke betale sig, at gå fra din partner. Du kan ligeså godt blive der og få arbejdet med tingene. Du vil støde på de samme problematikker med en ny”

Det skæmte mig………………og det gør det stadig. Det giver også mening, OG jeg er ikke 100% enig.

Jeg mener nemlig ikke, at man skal blive hos sin partner for hver en pris. (Det tror jeg nu heller ikke min underviser mente) Hér tænker jeg på de parforhold, der er decideret (voldeligt) krænkende. (læs evt. tidligere blogindlæg om de 5 former for vold)

Meeeeeen,  så er der “alle de andre”, der overvejer at gå – og som læser artikler, hvor terapeuter fortæller, at det nytter ikke noget – for nissen flytter med.

Jamen “må/kan man” så aldrig gå?????

Jo!

Som jeg ser det, udvikler vi os alle sammen – mere eller mindre – hele tiden. Nogen udvikler sig sammen – andre i hver deres retning.

I mange tilfælde, hvor et par evt. begynder i parterapi, får de mulighed for at få øje på sig selv, hinanden og den dynamik, der præger deres forhold. Det vil betyde, at mange kan lære, at være sammen på en anden måde, udvikle sig og blive sammen. Det kan også ske, uden at man går i parterapi. Omvendt er det heller ikke en garanti, at der kommer resultater, selvom man går i parterapi. Det afhænger af ens egen lyst og indsats, i forhold til at arbejde med sig selv.

Der er ikke noget galt i, hvis man ikke ønsker at gå i terapi eller lave om på sig selv. Men det kan have betydning for partneren i forholdet, der måske gerne vil noget andet og ønsker en udvikling. Her vil denne partner, på et tidspunkt spørge sig selv, om han/hun er det rette sted? .

Et eksempel: En kvinde kan føle, at hun ikke bliver set nok af sin partner. Hun føler sig ofte ensom i tosomheden, mangler nærvær og interesse fra sin mand. Igennem egenterapi finder hun måske ud af, at der i hendes historie, har været fraværende forældre. Måden hun har forsøgt at skabe sig nærvær på, har været ved at klynge sig til forældrene og kræve opmærksomhed. Det gør hun også nu, i sit parforhold. Hun trygler, beder, kritiserer, kræver, tigger og synes han er kold og afvisende.

Manden er måske kold og afvisende, for han har altid lært at skulle klare sig selv. Og drenge piver ikke. Han synes, hendes krav om nærhed er meget store og kommer til at trække sig. Han har hverken brug for eller lyst til alle disse timer og stunder med følelsesmæssige og dybe samtaler eller til at ligge klistret op ad hinanden i ske og nusse. Og han synes måske, at hun er for uselvstændig og hendes krav om omsorg er tegn på “svaghed”

Ingen er parterne har mest ret i, hvordan man skal være, eller hvordan det skal være i deres parforhold. De har hver deres ønsker og behov. De har også begge nogle temaer, de kan arbejde med, hvis de har lyst. Mulighed for at lære noget andet, vil opstå.

Hvis kvinden vælger, at arbejde med sig selv og manden ikke gør, vil der sandsynligvis ske det, at hun lærer en masse om, hvad det er, der trigger hende og gør hende usikker. Hvordan hun kan skaffe sig det, hun har brug for og hvordan hun kan lære at acceptere, at de er forskellige og at det ikke handler om, at hendes mand ikke elsker hende, han er blot forskellig fra hende.

Ikke desto mindre, vil de i lyset af, at manden ikke har “lyst” til eller brug for at ændre på noget – komme til at støde på grund.

Han vil måske fortsat have svært ved nærheden, selvom der ingen “krav” vil være. Han vil måske stadig storme ophidset ud af døren, i en konflikt. Have svært ved at trøste hende, når hun er i sorg over et eller andet og være der for hende på anden vis. Han vil ikke ane hvad han skal stille op og han vil stadig synes de “dybe” samtaler er noget følelsesmæssigt kvinde-pladder -og de er iøvrigt også ubehageligt intimiderende.

Selvom kvinden nu er bevidst om, at det ikke er et bevidst fravalg af hende, vil det måske stadig være noget, hun mangler og ønsker anderledes i sit forhold.

Uanset hvor meget terapi hun selv modtager, vil det ikke nødvendigvis betyde, at hun vil ende med at være tilfreds i sit parforhold.

Skal hun så blive? Nej det synes jeg ikke, nødvendigvis, hun skal.

Hun vil muligvis have en nisse der flytter med, når hun går, men jeg er sikker på at den har “fået orden i noget af rodet og lader nogle af kasserne stå”. Og i et nyt forhold – hvis hun har arbejdet med sig selv – vil hun højest sandsynligt opdage, at temaet ikke vil være lige så voldsomt og lur mig – om hun ikke har fundet en mand, der ikke vil have (lige så) svært ved nærhed.

Når alt det så er sagt, så synes jeg, at der er mange, der vælger at gå for hurtigt. Uden refleksion, uden at have arbejdet med sig selv, enten i egenterapi eller i parterapi. Alt for mange familier går i stykker for hurtigt. Og alt for mange, kaster sig ud i et nyt forhold, uden refleksion over, hvad der gik galt i det forrige. Ofte – hvis refleksionen har været til stede – vil det være partneren, den har været gal med. Ens eget ansvar, vil ofte ikke være belyst.

Til gengæld skal man ikke, hvis man har gjort ovenstående, have dårlig samvittighed over, at vælge noget andet, der er bedre for én selv. Vi skylder ikke nogen, at gå rundt og nøjes med, eller kun at være halvt tilfredse. Vi skylder os selv, at få det bedste ud af livet og de forhold vi er i.

Kærlig hilsen

JillLiv

Skal du skilles eller overvejer du? Læs evt. med hér: http://minterapeut.dk/jeg-vil-skilles/

Du er velkommen til at følge min faglige blog, om terapi og personlig udvikling, hér: http://minterapeut.dk/blog/blog/ Ønsker du at subscribe bloggen, på minterapeut.dk, gøres det via kommentarfeltet, under hvilket som helst blogindlæg. Derefter vil du være sikker på, at få de nye blogindlæg, sendt direkte til din mail. 🙂

Mennesker der lever i voldelige forhold, kan have svært ved at definere, hvad der egentlig betegnes som vold. Dels fordi, de har en tilbøjelighed til at give sig selv skylden for årsagen til vold, dels fordi, grænserne bliver rykket. Det betyder at grænserne, for hvad der er normalt, rykkes over tid. Det voldelige forhold udvikles typisk over tid og volden tiltager i både hyppigehd og grovhed. Et voldeligt forhold kan derfor stå på i længere tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre.

Er du i tvivl om, du lever i et voldsramt forhold, kan du nedenfor se, hvordan de 5 former for vold defineres.

Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig.

VIGTIGT! Jeg vil – en gang for alle – slå fast, at gældende for alle forhold, hvor der finder krænkelser sted, i forhold til vold,  skal man bryde med sin partner og flytte, hvis man bor sammen.

Jeg siger ikke, at man ikke – på sigt – kan være sammen, hvis begge parter er indforståede med, at modtage intensiv psykoterapi/behandling. Men det kræver et stort arbejde og det vil tage lang tid. Så, som udgangspunkt synes jeg, at man, skal bryde med forholdet. Herefter, vil det være virkelig vigtigt, at gå i terapi. Både for at undersøge, hvad årsagen er til, at man er endt med at tro, et andet menneske har “lov” til at krænke én og lige så vigtigt, at få arbejdet så meget med sig selv og sit værd som menneske, så det ikke kommer til at gentage sig.

Den fysiske vold, er den vold som opfattes som den ”rigtige vold” fordi den ofte efterlader synlige mærker og påfører offeret fysisk smerte.

Der, hvor man kan se, både de blå mærker og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte

Fysisk vold er ofte synlig og kan være livsfarlig.

Det kan være at rive i, ruske, slag, slå med flad hånd, knytnæve eller genstand. Skub, spark, blive kastet/skubbet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, angribe med kniv, knivstik eller vold med (skyde)våben.

Den fysiske vold kan have døden til følge.

Den seksuelle vold er et seksuelt overgreb, en grænseoverskridende magthandling, hvor en person direkte eller indirekte tvinger en anden person til at udføre seksuelle handlinger, som personen ikke ønsker eller har lyst til.

Der kan være tale om voldtægt, eller andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget til at gå i seng med partnerens venner, eller det kan være tvungen til prostitution.

Det er psykisk nedbrydende og voldsomt krænkende at blive udsat for et seksuelt overgreb

Eksempler på seksuelle overgreb: Ubehagelig eller grænseoverskridende seksuel berøring. Forsøg på tvunget samleje/voldtægtsforsøg. Gennemført tvunget samleje/voldtægt. Forsøg på og/eller gennemført tvungen oralsex.

Den psykiske vold er mest udbredt. Den psykiske vold handler om kontrol og isolation. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller at nedgøre eller ydmyge partneren – ofte i andres påhør. Der er aldrig fysisk vold uden der er psykisk vold.

Psykisk vold er ofte mere skjult end fysisk vold og dækker over alle de måder, en person kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af en bagvedliggende magt eller trussel..

Psykisk vold kan for eksempel bestå af:

Jalousi, der bliver brugt til at styre eller kontrollere en partner med.

Direkte trusler

Nedvurderende og ydmygende adfærd

Det kan også være at skabe splid mellem den, der bliver udsat for vold, og personens familie og/eller venner.

Psykisk vold kan både være direkte og indirekte og Latent vold
En særlig form for psykisk vold er latent vold – at den, der bliver udsat for vold, er bevidst om, at volden kan opstå.

Latent vold kan opleves som den mest dominerende form for vold, fordi risikoen for at blive udsat for ny vold gør, at den voldsudsattes adfærd bliver strategisk anlagt på at undgå ny vold.

Stalking – forfølgelse og chikane
Stalking er en form for psykisk vold, som omfatter systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

Den materielle vold betyder, at den krænkende part, ødelægger ting f.eks. indbo og personlige ejendele. Det er her vigtigt at bemærke, at volden har en hensigt og er velovervejet. Den krænkende part ødelægger aldrig sine egne ting. Han/hun kommer ikke lige pludselig til at smide sin egen computer ud af vinduet – det er altid partnerens og/eller børnenes ting, det går ud over. Eller trusler om det.

Materielle ødelæggelser kan for eksempel være:

At ødelægge/smadre den andens ting med vilje

At ødelægge/smadre ting for at skræmme

At rive tøj og private billeder i stykker

Børnenes ynglings legetøj eller mest betydningsfulde genstande

Materielle ødelæggelser kan i sig selv virke skræmmende. Særligt, hvis der samtidig ligger en latent fysisk vold.

Den økonomiske vold og økonomiske kontol vil sige, at være nægtet adgang til penge, at skulle aflevere de penge, man selv tjener, at tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Gennem økonomisk kontrol kan voldsudøveren for eksempel tage en persons løn og udbetale den i afmålte lommepenge. Men det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld.

Det er en form for vold at fratage en anden person retten til at bestemme over sine egne penge og sit eget forbrug.

Særligt for personer med handicap
For personer med handicap kan økonomiskkontrol for eksempel være, at den person, der udøver volden, tager alle pengene med, når han/hun forlader hjemmet.

Et andet eksempel kan være, at man udnytter den handicappede økonomisk. Det ser man oftest i forhold til udviklingshæmmede borgere

Har du akut brug for at komme væk hjemme fra kan du finde en oversigt over krisecentre hér: www.lokk.dk

Har du brug for hjælp, en samtale, terapi kig evt. hér:  www.minterapeut.dk

JillLiv

Du er velkommen til at følge min faglige blog, om terapi og personlig udvikling, hér: http://minterapeut.dk/blog/blog/ Ønsker du at subscribe bloggen, på minterapeut.dk, gøres det via kommentarfeltet, under hvilket som helst blogindlæg. Derefter vil du være sikker på, at få de nye blogindlæg, sendt direkte til din mail. 🙂

Denne video giver mig kuldegysninger, HVER GANG. Det er en video, lavet i Finland, hvis formål er at vise, hvordan børn opfatter deres forældre, når forældrene er fulde.

Den rammer lige midt i solar plexus.

https://www.youtube.com/watch?v=XwdUXS94yNk

Kærlig hilsen

JillLiv

Børn der vokser op i en familie med alkoholproblematikker, får ofte ikke deres behov i mødekommet. Det gælder både fysiske og psykiske/ følelsesmæssige behov. Det kan resultere i, at de selv kan få meget svært ved at finde ud af, hvad deres egne behov egentlig er. Det hænger sammen med, at børnene altid har “øje på” alkoholikeren. Hvordan er fars/mors humør det i dag. Er det en god dag? en dårlig dag? hvad kan jeg i så fald gøre for at gøre den bedre? Underholde, trøste, gemme mig af vejen etc. Har jeg gjort noget, der kan gøre ham/hende i dårligt humør, er der pligter jeg ikke har nået osv. Barnets fokus bliver altså alkoholikeren.

I tilfælde af, at den anden forælder ikke er alkoholiker, kunne man foranlediges til at tro, at børnene fik deres behov i mødekommet dér. Men nej, denne forælder har nemlig også sit øje på alkoholikeren. Det betyder, at alle familiens øjne er rettet mod alkoholikeren og alkoholikerens behov og ikke deres egne behov.

Børn i disse familier, kan meget ofte være følelsesmæssigt umodne i deres barndoms liv men også i deres voksne liv, da de ganske enkelt ikke har lært at håndtere eller tale om deres følelser. De har været lukket ned, gemt af vejen, ikke forholdt sig til, ikke taget sig af. Til gengæld er disse børn mere modne, eller ligefrem voksne, på andre punkter. De har igennem deres opvækst, lært at tage sig af mange af de praktiske ting. Såsom indkøb, husholdning, rengøring, tøjvask, madlavning, pasning af andre søskende osv. Ligeledes har de måtte lære at navigere, i ofte meget kaotiske situationer. Sat lidt på spidsen, ville børn af alkoholikere, kunne aflæse faretruende situationer, redde katte og børn ud af brændende huse, aflæse og indfri deres behov og skaffe mad, drikke, tæpper, trøst og omsorg. Men spurgte du, selv samme barn, om, hvordan det havde det inden i og hvad det selv havde brug for, ville barnet ikke kunne svare.

Rigtig mange (voksne) børn har altså stort besvær med at i talesætte deres behov og ønsker og kan finde det svært, at svare på noget så simpelt, om hvilken film de vil se i biografen. Et typisk svar, ville kunne være:

Det voksne barn af alkoholikeren: “det ved jeg ikke. Hvad vil du se?”

Den anden: “jeg vil gerne se xxxxxxxxx”

Det voksne barn af alkoholikeren: “okay, så ser vi den”.

De vil altså meget ofte, fortsætte ud i livet, uden opmærksomhed på sig selv. På den måde kommer de til at genindspille hele mønsteret fra deres barndom og vil, typisk som voksne, føle sig, ansvarlige overfor andre mennesker, føle sig nødsaget til, at hjælpe andre mennesker med at løse deres problemer, prøve at behage andre, give sig selv skylden for alt og hakke på sig selv, tro at de ikke er gode nok, bekymre sig over alt muligt, ikke tage sig selv alvorligt, være dårlige til at sige nej og sætte grænser, søge kærlighed hos mennesker, der ikke er i stand til at give dem det, have brug for kontrol, sætte lighedstegn mellem kærlighed og smerte, blive i forhold der ikke fungere, tro på løgne osv osv osv.

Derudover er der mange andre følelser, der gør sig gældende. Hvis du vil vide noget mere om det, kan du læse med hér: http://minterapeut.dk/?p=4163

Vil du vide lidt, statistisk, om hvad og hvilke konsekvenser det kan have, kan du se med hér: http://www.blaakors.dk/viden/viden-om-alkoholomraadet/boern-af-alkoholmisbrugere

Herunder har jeg tilføjet et link. Det er en lille film, jeg jeg fik lavet i forbindelse med et velgørenheds arrangement, som jeg, i samarbejde med en veninde, i værksatte, til fordel for børn af alkoholikere.

https://www.youtube.com/watch?v=d-1qkX8VLU4

Kærlig hilsen til alle jer

Jillliv