Denne kasse stod foran min dør, da jeg kom hjem, ret så sent i går aftes.
Jeg havde næsten glemt hvad jeg havde sagt ja til. 🙂
Men jeg har lovet at prøve en “Detoxing-kur” for Reborn by Nature og skrive lidt om mine oplevelser.
Det går i sin enkelhed ud på, at jeg kun må indtage juicer de næste 3 dage – bare tanken gør mig svimmel, for jeg er ikke ret god til at være sulten – men den søde Louise, der står bag, har lovet mig, at det ikke bliver “slemt”.
Jeg skal drikke 5 juicer, 2 ingefær shots og 1 kokosvand pr. dag.
“I må tale med politiet, på politistationen. De har vist åbent nu”, sagde den venlige dame bag skranken….. Kl. var 05:05 ved indtjekningsskranken. En lang kø, var endeligt nået til ophør, det var vores tur og nu….det hér?????…….
Mille Liv var SÅ klar til, at komme til de “varme lande”. 🙂 Jeg glædede mig også, men aftenen igår var lettere kaotisk, så min pakning og forberedelse var lidt diffus. Selvfølglig også derfor, jeg havde glemt mine bikinier, hvilket jeg naturligvis kom i tanke om, da jeg stod i køen…….. :-/
-Men nu var det altså pludselig ikke sikkert, at vi overhovedet kom afsted. For jeg var lige blevet gjort opmærksom på, at Mille Livs pas var udløbet……… I JANUAR!!!!!!! ….. Hvilket kom TOTALT bag på mig…. ISÆR fordi, vi var ude at rejse i sommers, hvor ingen tilsyneladende opdagede noget … :-/ 🙁
“Var det, det forkerte pas jeg havde fået med? -hmm jeg synes ikke det var længe siden jeg var på kommunen og forny det. Men der var ikke klippet i dette, så det måtte jo være det nyeste.” “Kommer vi så ikke afsted” “hvordan skal jeg dog forklare Mille Liv, at vi ikke skal til de “varme lande” -det var blot nogle af de tanker der fløj igennem hovedet.
Afsted til politistationen for at få passet forlænget – men politistationen var lukket og åbnede først 6:45, hvor vi skulle flyve. Jeg ringede på det nummer, der kunne benyttes for åbningstid.
Vagthavende sagde: “passet kan ikke forlænges, når det er over 3 mdr. siden, at det er udløbet. Der skal laves et helt nyt pas….. (Første sten i maven, jeg så allerede i kortene, at vi ikke kom afsted)…..”men hun kan få et provisorisk pas…….(lidt håb)….. når politistationen åbner” (håb slukket og anden sten i maven, for der lettede flyet jo……- men begyndte så, at tænke i senere afgange)……- Men så…… “Der skal bruges et nyt billede” (tredie sten i maven… ….hvem render lige rundt med et spritnyt pasbillede i lommen???)…..”men det kan i så tage i en automat i mellem terminal 2 og 3, mens i venter på den senere afgang”…….. (fedt, håbet spirede igen) …… “men det kræver selvfølgelig, at hvis der er to, forældremyndighedsindehavere på barnet, at begge er til stede. Ellers kan det ikke lade sig gøre”…..(FJERDE sten i maven og alt håb forsvandt….. for Jan var ikke hjemme og kan først rejse mandag)
Jeg kunne bryde sammen lige der……. Mille forstod jo godt, at noget foregik og blev ved med at spørge: “skal vi så ikke til de varme lande, mor” -jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle sige,det til hende, at “nej, det kom vi nok ikke til alligevel”.
Tilbage til skranken, til mormor og morfar, med den kedelige nyhed.
Heldigvis gav den venlige dame ikke op så let. Hun ringede til noget andet politi og blev henvist videre et par gange. De talte om “Shengen-aftalen” i forhold til destination osv og mit håb begyndte så småt at spire igen, indtil hun endte ved den samme politimand, jeg netop havde talt med -og som tilsyneladende gav hende et møgfald i telefonen. Hun sagde: Han vil ikke give jer lov til at gå igennem…….så vendte hun sig om til en mand, der åbenbart “bestemte” på anden vis og sagde…..”det er dit Call…… Vil du lade dem komme med?
Det ville han, på betingelsen af, at jeg vidste, at jeg kunne risikere at blive afvist på Gran Canaria og blive beordret på et fly hjem igen,….. på egen regning, og at jeg kunne risikere bøder på op til 10.000 dollars…..”stop engang” sagde jeg… “jeg har da ikke 10.000 dollars (og havde jeg, tænkte jeg, tog jeg nok ikke kun en uge til Gran Canaria)
Men jeg tog chancen og sad med nerver på under hele flyturen. Tog en masse billeder af skyerne, af Mille og af flyet -for det var måske det eneste, vi nåede at opleve ha ha.
Jeg var lettere usikker på, hvad der ventede mig i lufthavnen. Men vi gik lige igennem…. nu må se, om de lader os komme igennem, når vi skal hjem. 😀
Wooop woooop….. Der bliver ABSOLUT ingen begravelsesstemning i aften, når jeg står i Forum. Lucas Graham spiller, for slet ikke at nævne, den lille ekstra overraskelse i form af Patrick Dorgan og jeg glæder SÅ MEGET.
Jeg er, for at sige det mildt, HELT TOSSET med Lucas Graham og stiler naturligvis efter at blive hevet op på scenen – som de helt store stjerner engang gjorde- jeg så det i hvertfald tit på tv – som barn – til flere koncerter – og så synge en duet. MEN så skal det også være Funeral – jeg elsker den sang og synger den selv hele tiden….HØJT….. 😀 😀
Lige nu sidder jeg på Sokkelund, med min søster Britt. Vi har nydt en god middag og herlig vin og – tjaae- lad mig sige det sådan….. er i RIGTIG GOD stemning. ☺☺☺
Altså hvad er nu det?????? Det hér var bestemt ikke planen!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg ved da godt, at jeg ikke skal regne med de helt store resultater på en uge, men jeg havde den-onden-lynme-ikke regnet med at blive større i omkreds. I object to the court of law!!!!!
Jaaaa jaaaa, jeg har allerede, i min panik, rådført mig med en fitness-kyndig, der forklarede mig om væske i kroppen, “hævede muskler pga træning og mælkesyre” kvindelig cyklus m.m., og der er højest sandsynlig noget om snakken i alle tilfælde. Det er bare ikke godt nok og stadig røv-hamrende-irriterende, når jeg rent faktisk har ændret en del i kosten og har trænet 4 gange. (Okay, jeg bryder sammen og tilstår, at jeg faldt totalt i sukker-tønden i weekenden til en fødselsdagsbrunch og en biftur, men i forhold til, hvor meget sukker, jeg normalt indtager og hvor meget, jeg har skåret fra, i denne uge, er det super utilfredstillende)
Anyway, så har jeg fået en opmærksomhed OG det må der gøres noget (læs: endnu mere) ved.
Mine (nedslående) mål for denne uge:
Overarm: 29 cm. Sidste uge 29 cm
Bryst: 96 cm sidste uge 95 cm (okay ikke det værste sted at blive større) ha ha
Talje:(det smalleste sted) 76 cm. Sidste uge 77 ( Okay den er faktisk bedre. *phew*
Under navlen:(det tykkeste sted) 92,5 ………… ser at sidste uge var 95 cm juhuuuu huskede det som 90.
Hofte:(rundt om det bredeste sted) 106 cm. Sidste uge var 104 cm Det går PÅ INGEN måder. Jeg vil ikke ligne Kim Kardashian 🙁
Lår: 59 cm. Sidste uge var 58,5 cm……
Skide godt Jill. Du har nu fået større røv og fede lår. Tillykke med det.
Stillingen i denne uge er:
Jillvs. Cellulite og Lovehandles 0-1
Men bare vent……………… It will change…… soon……very soon……
I will overcome. I will defeat this. I will win. Victory will be mine….
Det gør mig tung om hjertet, at skulle skrive dette indlæg. Ikke desto mindre finder jeg det vigtigt, særligt pga hændelsen på fyn men også pga et overgreb, jeg selv har været vidne til og som også fandt sted på en skole.
Fynsk skoleleder klædte børn af ved morgensamling!
Har du ikke læst artiklen, fandt hændelsen sted, som følge af, at to af skolens yngste drenge ikke bar nissehuer, som de skulle. Derfor blev de, som en del af en leg og underholdning, straffet. Det indebar, at skolelederen bad dem om, at hoppe op i en sæk, hvorefter de blev afklædt trøje og bukser. Derefter stak skolelederen sin hånd og saks ned i sækken, og sagde han ville klippe tissemændene af. Sidst kom drengene ud af sækkene og stod afklædte, kun i underbukser, foran hele skolens lærere og elever.
Jeg er, oprigtig talt, ulykkelig over, at sådan en hændelse kan finde sted. Tilmed uden konsekvenser for lederen. Jeg betegner klart dette, som en trussel og et overgreb, mod de to drenge, og kan slet ikke rumme, at det bliver accepteret i vores skolesystem.
Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde, når jeg tænker på, hvad denne oplevelse har gjort ved de to små drenge. Jeg kan kun forestille mig, hvor ydmygende og skamfuldt, det må have været og hvor voldsomt, det må have føltes, at blive udstillet på denne måde.
Jeg ved ikke, om alle de andre lærere og elever har grinet af dem, hånet dem eller hvad. Men uanset hvad, så går det hér langt ud overgrænsen for, hvad man som barn må opleve og blive udsat for. Det er ikke kun skamfuldt, ydmygende og udstillende. De er blevet truet med, at få en legemsdel klippet af, (Man må aldrig tro, at et menneske og slet ikke børn, der er udsat for en voldsom, truende og /ydmygende, hændelse, vil kunne skelne, om truslen er sagt i en “sjov” eller alvorlig tone”. Og når det så er sagt, så er det jo ikke sjovt. Uagtet om truslen var reel eller ej) deres blufærdighed er blevet krænket og deres integritet er i den grad også blevet krænket. Det er på alle måder et overgreb PUNKTUM
Dernæst er tilliden brudt og frygt skabt. Hvordan har det mon været for de drenge, at komme i skole efterfølgende? At skulle møde de andres blikke og ikke mindst skolelederen? Hvad kan han mon finde på i dag? kunne de måske tænke og frygte. Mobning fra andre elevers side, kunne også være en begrundet frygt.
Det tillader man! Eller man vælger i hvertfald ikke at lade hændelsen få konsekvenser for skolelederen. Man har sagt til ham, at “det vil man ikke se igen, ude i fremtiden” og “han kommer ikke til at stå for underholdningen alene igen”…………………… Altså hvad er det?????
Som jeg har kunne læse mig til, har skolelederen sagt undskyld til de to drenge. Og det var da i den grad også på sin plads. Jeg synes bare ikke, det er nok.
Hvordan kan man se igennem fingrene med den form for opførsel og endnu værre, hvordan kan man have tiltro til, at han kan lede en skole. Jeg synes, der er grundlæggende noget galt med ens holdninger, hvis man synes, det er sjovt at udstille og ydmyge børn på denne måde.
Jeg har desværre selv været vidne til, at en lærer-kollega tog kvælertag på en elev. Et uprovokeret angreb og overgreb fra lærerens side. Ikke en handling i selvforsvar. Ikke foranlediget af voldsom opførsel fra elevens side. Også hér valgte man, ikke at lade det få konsekvenser for læreren. Det blev tysset helt ned, og uanset hvor jeg henvendte mig, i hierakiet i ledelsen, på kommunen m.v. valgte man bevidst at lukke øjnene for det. Tilbage stod en elev, udsat for overgreb. Alene. Uden så meget som en undskyldning. (“Han var jo en af de “vanskelige””)
Det gør mig helt dårlig, at disse hændelser finder sted, uden konsekvenser for dem der udfører handlingerne. At vi har et skolesystem, der accepterer sådanne hændelser. (Jeg synes, man accepterer det, når det ingen konsekvenser har, udover en “påtale”) Og det får mig til at spekulere over, hvor mange steder, der står overgreb på skoleskemaet? Jeg kender efterhånden til en del hændelser, der ikke har set dagens lys, men som er blevet tysset ned. Det gør mig tung om hjertet. Og det bekymrer mig, dybt.
Og jeg er helt enig i Bente Boserups (fra Børns Vilkår) udtalelse i forbindelse med hændelsen på fyn; “– Der er nogle børn, som er blevet krænket og truet. I den situation får børnene og deres familie ikke nogen former for hjælp, fordi alle kræfter bliver brugt på, at systemet lukker sig om sig selv, og at man tager hensyn til de voksne frem for børnene, forklarer Bente Boserup.”
Desværre dækker denne udtalelse over flere hændelser end hun måske er klar over!
Bekymrede tanker fra JillLiv
Vil du læse artiklen om hændelsen fra fyn kan du gøre det hér
