En samtale med Mille Liv

I morges, havde Mille Liv og jeg en lille debat….. en debat jeg vil dele med jer, fordi det kunne være blevet en situation, der kunne have trukket tænder ud – men det gjorde den ikke. Jeg prøver altid, så vidt det er mig muligt, at møde Mille Liv respektfuldt, når hun bliver frustreret, ked af det og/eller sur. Det jeg ser, der sker er, at jeg får et barn, der er tryg ved at give udtryk for sine holdninger….OG DET ELSKER JEG!

Det er også vigtigt for mig, at holde fast på det, jeg mener -men endnu vigtigere er det, at jeg kan bøje af, hvis det faktisk viser sig, at hun har et argument, der holder eller giver mere mening end mit. Sådan var det ikke i dette tilfælde, men jeg håber, at nedenstående eksempel er et af beviserne på, at hun tør gå ind i konflikten og prøve den af, fordi det er trygt og fordi hun har erfaring med også at kunne” lande en god handel” 🙂

Jill: Mille, jeg vil gerne have, at du tager tøj på nu, vi skal ned at spise morgenmad om lidt.

ML: Må jeg gerne få shorts på?

Jill: Nej, det er for koldt til at have shorts på!

ML: Jamen jeg tager strømpebukser på inden under?

Jill: Det er for koldt Mille og jeg syntes stadig du hoster og snotter for meget til kun at have strømpebukser og shorts på. Du skal tage nogle varme bukser på.

ML: Så bliver jeg bare sur på dig!

Jill: Det er også i orden.

Mille går nu ind på værelset og roder med noget. Lidt efter kommer hun ud på badeværelset.

ML: Jeg ødelægger den her snegl, hvis jeg ikke må få shorts på.  (Det er en stort sneglehus, fundet på stranden)

Jill: Det tror jeg, du bliver ked af bagefter

ML. Jeg ødelægger den bare, fordi jeg er sur på dig og ikke må få shorts på.

Jill: Der er ingen grund til at ødelægge sneglen, fordi du er sur på mig. Jeg tror, du vil blive ked af det bagefter.

ML: Næ…. jeg ødelægger den bare.

Jill: Det er din snegl Mille, så det må du selv om.

ML: Står lidt og tænker og begynder at sige noget, som jeg nu afbryder og siger i en mere bestemt tone: “Nu skal du i hvert fald gå ind og tage tøj på Mille”-…..skal til at sige noget mere, men Mille afbryder mig og siger glad…..” Okaaaiiii mor” slår armene ud og går mig i møde for at give mig et kram. Vi krammer og kysser, Mille går ind på værelset og kommer ud med varme bukser og en langærmet bluse på.

Vi går sammen ned og spiser morgenmad -og jeg…………………..jeg er så glad og pavestolt over, at have en datter, der tør stille sig op og kæmpe for sin sag. Ikke nok med det, er jeg glad for at jeg, som forælder, har skabt et trygt rum, hvor Mille Liv tilsyneladende føler, at hun både kan kæmpe og……ikke kun “vinde”, men også “tabe”….på en god måde.

Tak fordi du læste med 🙂

Klem fra

Jill Liv

#trygogtilregnelig