Mille Liv har tabt sutten

En skolepige ringede på døren…..

Jeg sad på mit kontor, da det ringede på døren. Min kæreste åbnede og pludselig fór han rundt, som en høne uden hoved og kom ned og spurgte om jeg havde 25 kr.

Jeg kunne regne ud , at der var et barn, der solgte lodder eller noget.

Pigen  solgte til-og-fra-julegavemærker. De kostede 25 kr. og støttede naturligvis et godt formål. Det gode formål var Red Barnet og derudover fik skoleklassens klassekasse et beløb.

Først anede jeg jo intet om, hvad det var, Jan havde købt, men da jeg så mærkerne, blev jeg bare så skide glad. For det første blev jeg glad for, at Jan tog sig tid til at finde 25 kr. til det barn, der rent faktisk brugte tid på at gå rundt og ringe på døre. Jeg synes, det er vigtigt, at belønne dem for tiden og indsatsen. Ikke mindst i dette dårlige vejr. Dernæst synes jeg, det er vigtigt, at børn, der gør dét, får en oplevelse af, at det betaler sig i stedet for at måtte gå slukøret fra den ene “nej-tak-lukkede-dør” til den anden. Det må bare være så nedslående, ikke at få solgt sine lodder eller kort.

For det andet så synes jeg, at formålet i sig selv er vigtigt. Red Barnet kæmper for børns ret til overlevelse, beskyttelse, uddannelse, et liv uden vold m.m. og giver både akut og langsigtet hjælp til udsatte børn.

Når det så er sagt, så er det en mulighed, for at støtte et godt formål og hvor de fleste kan være med.

Nogle gange får dem, der rent faktisk støtter gode formål, én over nakken af andre, der har et kedeligt budskab i form af “nå, fik du så lige fået renset samvittigtheden?”. Det synes jeg er smadder ærgeligt.

Jeg støtter mange velgørende formål. Har haft 2 SOS-børn indtil videre, støtter WSPA, Voldsramte Kvinder, Red Barnet, Psykiatrifonden m.fl. men jeg støtter med små bidrag. Nogle gange flere på én gang, hvis økonomien er til det. Så er der flere der får gavn, og det kan jeg godt lide. Andre gange må jeg vælge. Så er jeg nødt til at stoppe med at betale til nogle af dem. Så kan jeg altid genoptage, når der igen er mulighed for det. På den måde, støtter jeg altså altid et eller andet. Nogle gange flere formål, andre gange få.

Dét gør jeg IKKE for at “rense min samvittighed” men for at støtte de formål og værdier, jeg tror på og hvor jeg gerne vil gøre en forskel. Om end den er lille, så gør det en forskel og dét må være det afgørende. Om det er 25 kr. til en skolepige med Red Barnet-mærker, 50 kr. til psykiatrifonden eller 150 kr til SOS børnebyerne. Det er fuldstændig ligemeget. Det hele tæller.

Så det er med stor glæde, at jeg, på mine julegaver i år, kan putte mine Red Barnet-gavemærker på og vide, at de 25 kr. går til Red Barnet i stedet for Bilka eller Bog og Idé.

Velgørende tanker

JillLiv

2014-11-18 22.12.15

www.redbarnet.dk

www.tilfrakort.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mille Liv har tabt sutten