Fart over feltet

Få det bedre sammen

Tag med på Københavns bedste parkursus – I vil ikke fortryde det.

Nu har du og din partner mulighed for, at komme på et kursus, som ikke kun giver mening men også redskaber til at få et endnu bedre og stærkere parforhold.

Måske oplever I, som mange andre, at fundamentet i parforholdet kan slå revner, følelserne blive uhåndterbare, konflikterne oftere og diskussionerne køre i ring? Måske kommer I til at forsvare jer på forskellig vis, ved enten at trække jer i tavshed, anklage, kritisere eller andet til trods for, at I egentlig ønsker det modsatte? Måske har I det egentlig godt, men vil bare have det endnu bedre:

At forstå kontakten mellem dig og din partner, lære at dele, hvordan I hver især oplever -og forstår hvad der er “på spil” er afgørende for, at kunne skabe den samhørighed, som begge ønsker og har brug for.

Det og meget mere vil i lære på dette kursus.

På kurset, skal I være klar til at arbejde med jer selv som par -og med de opgaver, der vil være undervejs. Der vil være plads til, at byde ind med eksempler, egne erfaringer -og historier i undervisningen men det er ikke et krav, at alle skal sige noget i fælles forum.

Det er et par-kursus – Der vil derfor ikke være parterapeutiske samtaler med jer som par alene eller foran de andre kursister. Dialog-øvelser, kan forekomme under min guidning, men man er ikke forpligtet og kan altid sige nej.

Hvem kan deltage?:

  • Alle der har interesse for at videreudvikle og forbedre deres parforhold.
  • Alle der synes, at kærligheden trænger til en opblomstring.
  • Alle der har brug for redskaber til at løse deres konflikter.
  • Alle der synes at nærværet, intimiteten og samhørigheden kan svær at fastholde.
  • Alle der vil bevare eller genskabe gnisten og lidenskaben i parforholdet.
  • Alle der vil stoppe skænderierne og løse konflikter på en mere hensigtsmæssig måde

Det indeholder kurset:

Undervisning i kontakt, kontaktfaser og kontaktmønstre

– Hvad er kontakt og kontaktbrud?

– Hvordan kan du aktivt bruge kontaktmønstrene til konstruktiv dialog og god kontakt

Undervisning i tilknytningsteorien.

– Hvad er jeres tilknytningsmønster og hvordan udspiller det sig i parforholdet?

– Hvordan kan i få udbytte af  jeres viden om hinandens mønstre

– Hvordan kan i  bruge det som positiv forandring og indsigt .

 Undervisning i “anerkendende dialog”

– Hvordan genkender i “dæmon-dialogerne” og stopper dem

– Redskaber til at tale sammen ud fra den anerkendende dialog.

– “De ømme punkter”

– Den helende undskyldning

Samhørighed gennem sex og berøring

Hvor melder vi os til og hvad koster dette fantastiske kursus?:

I kan tilmelde jer dette 15 timers intensive og forandringsskabende kursus lige herunder. (Har du i øvrigt regnet på hvad 15 timers parterapi ville koste?) (15 timer x en gennemsnitlig parterapi-timepris á 1200 kr = 18.000,00 kr.)

Tilmelding skal ske til :

jill@minterapeut.dk – skriv venligst navn på jer begge to, adresser, email og tlf. numre.

eller på tlf.: +45 6167 7890

Pris: Pr. par kun kr. 3500,-

Betaling: Indbetalingen skal ske via bankoverførsel til 0400 – 4011147025 senest 11/3-2015.

I vil modtage en faktura.

Hvis du bliver forhindret/afmelding?

Evt. afmelding skal foregå skriftligt til jill@minterapeut.dk. Ved afmelding senere end 14 dage hverdage før kurset, opkræves/refunderes 50% af kursusafgiften. Ved afmelding, mindre end 7 hverdage til afholdelse, ydes ingen refusion. Dog er I altid velkomne til at overdrage jeres pladser til et andet par.

Rammerne for deltagelse:

Tid og sted: Vila Wilder, Wildersgade 55, Chr. Havn, 1408 København K

Lørdag d. 11. april fra 09:00 – 17:00 + Søndag d. 12. april fra 09:30 – 16:30

Der vil være kaffe og the og forfriskninger i løbet af dagen. Frokost kan købes på en af de mange nærliggende caféer eller sandwich-shops eller I kan medbringe den selv.

Det er anbefalingsværdigt at få børn passet, med overnatning.

Tavshedspligt:

Der er tavshedspligt på kurset. Det vil sige, at der ikke må videregives oplysninger om andre deltagere på kurset. Man har selvfølgelig lov til at fortælle om sig selv og sine egne oplevelser fra kurset.

Jeg glæder mig til at se jer, til to vildt spændende dage 😉

Kærligst

Jill Liv Nielsen

kissing-couple

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fart over feltet