Jeg vil skilles.....

How to flirt…

2014-05-10 11.09.21

Solen skinnede og jeg gik glad ned af Borgergade i KBH, på vej hjem fra et kursus en sen fredag eftermiddag. Jeg gik over et kryds, hvor biler havde holdt for rødt og så småt begyndte at trille fremad. Lidt længere fremme så jeg en bil, hvori der sad to mænd, med armene hvilene i de nedrullede vinduer. Da jeg nærmede mig bilen, fik jeg øjenkontakt med manden på passagersædet. Hans blik var så intenst. Han betragtede mig, som en sulten løve, der overvejede fra hvilken vinkel, han skulle angribe. Hans blik undersøgte mig fra top til tå og da jeg var lige foran bilen sagde han: ” Wooow, sexy lady”, hvorefter han bed sig i læben, som om han virkelig skulle beherske sig for, IKKE at stige ud af bilen og tage mig lige dér, midt på Borgergade…………………………….

I går deltog jeg, omend det kun var 30 sekunder, i aftenshowet, hvor jeg kort (ja det siger sig selv, når der kun er 30 sekunder) skulle fortælle om, hvorvidt mænd må følge deres dyriske instinkter, når de vil flirte og forføre en kvinde.

DET MÅ DE GODT!!!!!

Det er nemlig sådan, at rigtig mange kvinder bliver tiltrukket af en mand, der tør vise mod og vildskab. En mand der tør give udtryk for, hvad han vil ha´ og TA´ DET.

En mand, der tør henvende sig, kigge på hende og” sige” lige nøjagtig hvad det er, han synes, der er så fantastisk ved hende og/eller hvad han har lyst til at gøre ved hende, på en måde, hvor kvinden SLET IKKE er i tvivl om, at han vil have hende. Lige hér! Lige nu!

“Eeeeej JillLiv, det kan man sgu da ikke nede i køen i supermarkedet eller ude på gaden………HOLD NU OP!”

Det er lige det,  man kan. Og det kan gøres på rigtig mange måder. Med ord, med kropssprog, med blikke, fagter, tegn, you name it.

Jeg synes, mit eksempel ovenover, beskriver det så rammende. Hans blik, hans måde at betragte på, hans (få) ord, gjorde mig helt udefinerbar. Jeg følte mig ÆDT, betragtet, genert, sexet , eftertragtet, særlig, alt sammen på en gang.

Når en kvinde kan mærke – og her mener jeg virkelig mærke-, at hun bliver forført, vil hun næsten ikke vide, hvor hun skal gøre af sig selv. Hun kan mærke det i kroppen, at blodet bliver pumpet hurtigere rundt, at hun måske endda får røde kinder og er nødt til at slå blikket ned, mens hun smiler genert.

Der er stor forskel på, at kunne høre det og kunne mærke det. Og tit, hører kvinder ord, pæne ord, høflige ord og galante hensigter. Sjældnere MÆRKER de, når de bliver forført i bare en enkel sætning eller med et enkelt blik. Dér hvor, det dyriske instinkt, tiltrækker et andet.

Mit blik røg også genert til jorden, uden at jeg ville det. Det skete bare, hvilket sker (for) sjældent. Jeg var ramt. Jeg gik selvfølgelig endnu mere rank og smilende til metroen og synes min fredag var endnu bedre, end den var i forvejen. Stadig kan jeg tænke tilbage og grine lidt af mig selv, over de sekunder på Borgergade, der gjorde mig helt forfjamsket på den totalt fede måde.

Fnis JillLiv

PS: Dette indlæg er ikke for rødstrømper og feminister. De vil kalde indlægget for, noget i retning af, seksuel nedgørelse og måske, en eller anden form for, seksuel stigmatisering af kvinder. Beklager, hvis jeg træder jer over tæerne. I ønsker måske en anden form for flirt.

Til andre kvinder, der hverken er rødstrømper eller feminister, men ikke kan genkende sig selv i ovenstående, så er det helt okay. I er hverken forkerte eller mærkelige. Dette er et lidt generaliserende indlæg, men jeg har prøvet at undgå det ved at skrive “mange kvinder”.

2

  • Det var da et utroligt interessant indlæg, som man bør tage til efterretning. Dog skal man nok tænke sig om inden, at man kaster sig ud i denne øvelse… Du skriver selv, at det er ‘sådan vi vil ha’ det’… men omvendt laver du også en krølle på teorien ved, at skriv ‘og ikke alligevel’ til sidst…

    Så lad os antage at 33,3% er som dig, 33,3% er rødstrømper og de sidste 33,3% ikke genkender sig selv i det… Så er chancerne nu ikke store for et smil retur – blot større for himmelvendte øjne eller det der er værre 🙂
    ** dertil skal tillægges chancen for, at kvinden man kaster sit dyriske instinkt måske har en ring på fingeren eller en kæreste i baghånden.

    Det er dog helt bestemt en interessant betragning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Chris. Tak for din kommentar og dine betragtninger. Jeg vil helt klart mene, at “man” bare skal kaste sig ud i det. Uanset hvor mange procent og kategorier, vi deler kvinder op i, hvad er så det værste der kan ske? og jeg er nu ret sikker på, at den kategori, jeg selv tilhører, er væsentlig større end blot 33,3% 😉 En anden ting, jeg finder ret interessant, ved det du skriver, er om kvinden har en kæreste eller ring på fingeren. Det mener jeg ikke behøver at gøre en forskel. Flirt er jo uskyldigt og ret beset, udveksling af god energi, som skaber glæde og godt humør. Min kæreste, føler sig hverken truet eller andet, fordi der er en mand i en bil, der sender mig et flirtende blik. Det gør jeg heller ikke, når vi er et sted og min kæreste eksempelvis flirter. Flirt er mange ting og kan gøres i større eller mindre udstrækning. Så bottom line må være, at I mænd ikke skal holde jer tilbage. De kvinder, der ikke er interesserede, kan jo opføre sig fra deres bedste side og sige pænt nej tak 😉 Klem fra JillLiv

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil skilles.....