Hvordan er du?

Jeg har før, ganske kort, været inde på tilknytningsteorien af John Bowlby, hvor jeg skrev, at jeg ville uddybe det lidt nærmere. I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre det nemt for dig, at finde dit tilknytningsmønster.

Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige med hver vores personlighed og måde at indgå at i relationer på. Men tilknytningsteorien kan forklare os om, hvorfor vi reagerer som vi gør i betydningsfulde relationer. Det gælder både i parholdet, til sine forældre, børn, venner og sågar chefen.

Det er vigtigt at nævne, at når tilknytningsteorien beskrives, vil det være kategoriseringer af adfærd og det vil derfor være forsimplet og generaliseret. Nuancer vil uundgåeligt forsvinde, til gengæld vil betydningen stå klarere frem.  Det betyder heller ikke, hvis man har en utryg tilknytning, at det ikke kan ændres. Det er muligt, ved hjælp af nye erfaringer, at skabe det man kalder tillært tryg tilknytning.

De fire kategorier er:

• Tryg tilknytning
• Afvisende tilknytning
• Ængstelig/ambivalent tilknytning
• Desorganiseret tilknytning

Tryg tilknytning

Tryg tilknytning er den mest betydningsfulde overhovedet for et liv med lethed og glæde, indre balance, trygge relationer og en stærk følelse af at være værdifuld – for sig selv og for andre. Det man kalder selvværd.

Denne rummende, kærlige, anerkendende og ikke-fordømmende forældreadfærd giver barnet en tro på, at det ALTID kan regne med beskyttelse. Det betyder, at barnet får tillid – og er tryg nok til at bevæge sig nysgerrigt og udforskende ud i verden; vel vidende at det altid kan vende hjem igen til den trygge base.

Se hvilke personligheds-/karaktértræk, der viser sig hér: http://minterapeut.dk/hvad-er-dit-tilknytningsmoenster/

Afvisende/undgående tilknytning

Dette barn vokser op med forældreadfærd præget af distance, afvisning, fordømmelse, ignorering, censur, kritik og eventuelt decideret fjendtlighed eller som er blevet ladt alt for meget alene. Barnet oplever ikke, at forældrene er til rådighed på det følelsesmæssige plan. Forældrene udgør, med andre ord, ikke en tryg base. Resultatet bliver, at  barnet føler sig afvist, devalueret, ignoreret, ikke god nok, og ikke værd at være sammen med.

Barnet vil, opgive at blive set,  mødt og trøstet, af sine forældre, og vil til sidst  holde op med at prøve at tilknytte sig. Det vil i stedet forsøge at trøste og stimulere sig selv. Selv i stressende situationer, hvor barnet bliver bange eller decideret angst, vil det forsøge at undgå at vise dets behov for beskyttelse og tryghed, fordi det risikerer at blive afvist og det vil blot skabe endnu mere angst. Barnet vil være nødt til at undertrykke sig selv  og forsøge at “være” noget andet end det er. Barnet vil med andre ord, over tid, overbevise sig selv om, at det slet ikke har brug for andre og er nødt til at klare sig selv.

Et afvisende tilknytningsmønster betyder ikke, at barnet nødvendigvis har været udsat for vold eller anden omsorgsvigt – men udelukkende at det på følelsesmæssigt plan ikke er blevet mødt, set og betingelsesløst anerkendt af sine forældre.

Se hvilke personligheds-/karaktértræk, der viser sig hér: http://minterapeut.dk/hvad-er-dit-tilknytningsmoenster/

Ængstelig/ambivalent tilknytning

Det ængsteligt tilknyttede barn er typisk vokset op med en inkonsistent og uforudsigelig forældreadfærd. Barnet har aldrig helt kunnet regne med om dets behov for trøst og stimulering, ville kunne blive mødt eller ej – og heller ikke, på hvilken måde. Forældrene udgør ikke nogen tryg base.

Uforudsigelige omgivelser producerer stress, og konstant årvågenhed i forhold til forældrene, deres behov, humør og egne indre tilstande. For  at blive set er barnet nødt til at “skrue op” i forhold til at tilknytte sig, men uden rigtigt at kunne få det, som det behøver. Der vil altid være en usikkerhed for barnet om hvorvidt det får opfyldt sine behov eller ej. Denne form for usikkerhed skaber grobund for stor ængstelighed og usikkerhed hos barnet og det vil miste tillid både til den voksne men også sig selv i forhold til at kunne skaffe sig det, det har behov for.

Barnet vil forsøge at appellere og klamre sig til den voksne, og vil have meget svært ved at falde til ro – også når det faktisk tilbydes trøst og omsorg. Det vil være fyldt med indre uro, nervøsitet og stor ængstelighed, og vil  hverken kunne bringe sig selv til ro eller bruge forældrene eller andre til hvile og restitution.

Se hvilke personligheds-/karaktértræk, der viser sig hér: http://minterapeut.dk/hvad-er-dit-tilknytningsmoenster/

Desorganiseret tilknytning

Forældrenes adfærd vil typisk være ekstremt skræmmende, meget kaotisk og uforudsigelig og der vil forekomme voldsomme skift mellem ekstreme tilstande; den voksne kan fx være rolig et øjeblik for at bryde ud i voldsomt raseri det næste.   På den måde bliver barnet fanget i et voldsomt dilemma omkring både at søge sine forældre og flygte fra dem. Uanset hvad barnet gør, kan det ikke få det, som det har behov for. Desorganiseret tilknytning er således det alvorligste udtryk for utryghed, et menneske kan vise, og samspillet med forældrene bygger grundlæggende på angst.

I det desorganiserede tilknytningsmønster har barnet ikke, som ved det afvisende og ængstelige mønster, kunne finde en brugbar overlevelsesstragtegi, i forhold til forældrenes adfærd, ved enten at lukke ned for tilknytningen, som ved det afvisende mønster eller at skrue op for det, som ved det ængstelige mønster.

Forældrenes egen adfærd, er det der skræmmer barnet allermest. Barnet er på den ene side biologisk indrettet til at søge beskyttelse hos sine forældre, på den anden side er det netop forældrene der udgør det mest farlige for barnet. Det kan være i form af vold, overgreb, incest, krænkelser eller anden form for fysisk eller psykisk mishandling.

Derfor kan det desorganiserede tilknytningsmønster, af indlysende grunde, producere store, både intrapsykiske og relationelle, vanskeligheder.

Se hvilke personligheds-/karaktértræk, der viser sig hér: http://minterapeut.dk/hvad-er-dit-tilknytningsmoenster/

Tillært tryg tilknytning

Som nævnt tidligere kan et utrygt tilknytningsmønster overskrives af et trygt, fordi vi, som mennesker, har mulighed for at udvikle os igennem hele livet. Både vores hjerne og nervesystem er modtageligt for forandringer. Når vi arbejder med og selv afprøver nye måder at være i verden på, vil vi erhverve os nye relationelle erfaringer. Det vil give os mulighed for at genvinde troen på både os selv og andre.

Tilknytningsteorien er en af de mest empirisk, videnskabeligt underbyggede udviklingspsykologiske teorier overhovedet og blev udviklet langt før, det var muligt at se ind i den levende hjerne. Moderne teknologi, som eksempelvis hjernescanning,har påvist teoriens holdbarhed. Alt hvad vi for nuværende ved om hjerne og nervesystem, understøtter tilknytningsteorien, og forskningen fortsætter med at skabe nye videnskabeligefremskridt og videreudvikling af tilknytningsteorien.