Jeg kan ikke li´det, mor

“spis!, tyg!, synk!,…….spis!, tyg!, synk!…….spis!, tyg!, synk!…….” lød det fra den anden side af bordet. Min far mistede som regel tålmodigheden, når jeg var for længe om at spise og som kom ordrene om, at spise de (forbandede) pillekartofler og den (kolde, størknede) smørsovs. For fanden, hvor jeg hadede det og jeg hadede ham, for at tvinge maden i mig. (scenen er taget fra slut 70´erne, begyndelsen af 80´erne – altså hvad skete der lige med pillekartofler og smørsovs dengang?????)

Jeg kunne ikke fordrage pillekartofler, ej heller smørsovs. Jeg kan endda stadig høre det lille “klik” når kniven gik igennem pillekartoflen og tydeligt se, hvordan “smørsovsen” krakelerede når den, halvt størknet, fik brudt overfladen. Fy for f…..

DERFOR er jeg også MAX udfordret, når jeg hører Mille Liv, sige; “jeg kan ikke li´det, mor” om grøntsager og kød. FORDI JEG VIL IKKE tvinge noget i hende, hun ikke kan lide. OMVENDT, sidder jeg også med en KÆMPE bekymring om, at hun ikke får næring nok.

Og det er MEGA underligt, for hun spiste ALT, op til hun var ca 1½. Over tid, har kun kunne lide mindre og mindre. Nu spiser hun INTET frugt og grønt – kun kartofler og så kan jeg (heldigvis) snige en masse gode sager ned i en friskpresset juice. Kød spiser hun ikke med undtagelse af kødboller og kyllinge-krebinetter. Kan man (over)leve af pasta, ris, rugbrød med det samme pålæg (hver dag), kartofler og kødboller????

Jeg var selv utrolig kræsen som barn, spiste dog meget mere forskelligt end hvad Mille Liv gør og jeg er da kommet efter det. ( Det krævede kun et par år på efterskole, så spiste jeg alt, hvad min mor serverede 🙂 ) Men jeg tænker, det er lige tidligt nok, at sende Mille Liv afsted ha ha ha

Så der er vist ikke andet for end, at jeg fortsat må sørge for, at tilbyde og servere varieret sund kost. Og så slå ro i trussen,…….vente……….. og undgå at lade mine bekymringer skinne igennem. (I hvert fald over for hende)

Bekymrede miner

JillLiv

Der er tips fra Jesper Juul nedenunder billedet. Det er nogle råd til, hvad du kan gøre, hvis du kender til ovenstående. (Hentet fra bogen. “smil, vi skal spise”)

 1: Det kan være, at hun simpelthen ikke kan li´smagen af nogle grøntsager og derfor afviser hun dem alle

2: Nogle forældre har det med at blive “over-sælgende” når det gælder fødevarer, som autoriteterne mener, at alle bør spise. Det er ikke rart, at sidde til bords med sådan en super-sælger. Mange voksne har garanteret prøvet det samme hos venner og familie, som er blevet så begejstrede for et eller andet produkt, en ret eller tilberedningsmåde, at man slet ikke oplever, at ens eget synspunkt eller smagsoplevelse kan få plads ved bordet.

3: Andre bliver vældigt bekymrede og insisterende, når barnet de første gange afviser af spise f.eks. de grøntsager, der nu er på bordet den dag og gør et stort pædagogisk nummer ud af, at forklare, hvorfor man SKAL spise grøntsager. Det gælder i al opdragelse og pædagogik, at man nemt ender i defensiven, når man starter offensivt.

4: Atter andre forældre er så engagerede i, at deres barn får sunde spisevaner, at de fra begyndelsen kammer over i det helt selvoptagne, hvor det at få et sundt barn glider ud, til fordel for det at være gode og rigtige forældre. Eksperter kan tillade sig at tale generelt og statistisk om børn, men forældre må forholde sig til individet, hvis de vil have et samarbejde op at stå.

5: Grøntsager kan tilberedes på mange måder. Traditionelt har vi kogt dem for længe, men selv grøntsager, som har bevaret farve og struktur, falder ikke i mange børns smag. De vil hellere have dem rå og måske i en periode hellere mellem måltiderne end som tilbehør til middagsmaden.

6: Måske er der en helt anden konflikt med far og mor, som barnet spiller ud på denne måde. Da den jo handler om at insistere på et særstandpunkt, kan man lede i sit øvrige samvær med barnet, for at se, om der måske er punkter, hvor barnet kan inddrages mere. Eller måske “bestemmer” barnet i forvejen for meget?

7: Den kendsgerning at børn ikke vil spise bestemte ting, er IKKE et oplæg til magtkamp. Hvis det udvikler sig til en magtkamp, er det fordi forældrene gør det til én og derfor bør og kan de også selv stoppe den.

8: Er du nervøs for om dit barn “mangler noget” kan det være klogt at checke det, i samarbejde med lægen eller sundhedsplejersken, for at se om dit barn udvikler sig fysisk normalt og har god energi.