Utryg Tilknytning – Ængstelig/Ambivalent (Karakteristika)
Ængstelig/Ambivalent tilknytning (karakteristika)
Et samspil præget af: (forældrene udviser)
Uforudsigelighed
Uberegnelighed
Lunefuldhed
Inkonsistens
Den voksne er optaget af egne indre (angstfyldte) tilstande
Rolleforvirring og rolleombytning
o.a.
Barnets behov/tilknytningssignaler mødes inkonsistent og uforudsigeligt og barnet skruer op for sin tilknytningsadfærd. Det er vagtsomt, appellerende og ”klæbende” Barnet får ikke konsistent hjælp af den voksne, mister tilliden men vedbliver med at forsøge.
Nervøsitet og ængstelse: (tilknytningsmønsteret viser sig på følgende måde, hos barnet/den voksne)
Usikkerhed og evig holden øje med andre
Angst og stress, særlig i forbindelse med afsked, separation eller afvisning
Kan ikke regulere eller berolige sig selv
Skeptiske overfor andres intentioner, mistillid til omverdenen
Stort behov for omsorg og nærhed samtidig med stor frygt for at miste samme
Vrede og anklage mod andre
Bliver ofte overvældet af egne barndomserindringer, traumatiseret
Føler at de skal ”please” andre for at få det, de gerne vil have
Giver først og fremmest for at få noget tilbage
Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden rigtig at kunne tage det ind
Typisk lav selvsikkerhed og selvværd
o.a.
Ængstelig/ambivalent tilknytning
Det ængsteligt tilknyttede barn er typisk vokset op med en inkonsistent og uforudsigelig forældreadfærd. Barnet har aldrig helt kunnet regne med om dets behov for trøst og stimulering, ville kunne blive mødt eller ej – og heller ikke, på hvilken måde. Forældrene udgør ikke nogen tryg base.
Uforudsigelige omgivelser producerer stress, og konstant årvågenhed i forhold til forældrene, deres behov, humør og egne indre tilstande. For at blive set er barnet nødt til at “skrue op” i forhold til at tilknytte sig, men uden rigtigt at kunne få det, som det behøver. Der vil altid være en usikkerhed for barnet om hvorvidt det får opfyldt sine behov eller ej. Denne form for usikkerhed skaber grobund for stor ængstelighed og usikkerhed hos barnet og det vil miste tillid både til den voksne men også sig selv i forhold til at kunne skaffe sig det, det har behov for.
Barnet vil forsøge at appellere og klamre sig til den voksne, og vil have meget svært ved at falde til ro – også når det faktisk tilbydes trøst og omsorg. Det vil være fyldt med indre uro, nervøsitet og stor ængstelighed, og vil hverken kunne bringe sig selv til ro eller bruge forældrene eller andre til hvile og restitution.
Ingen kommentarer endnu