Tavsheden er larmende, skammen ætsende, frygten paralyserende og ensomheden altomsluttende.

Børn der vokser op i en familie med alkoholproblematikker, får ofte ikke deres behov i mødekommet. Det gælder både fysiske og psykiske/ følelsesmæssige behov. Det kan resultere i, at de selv kan få meget svært ved at finde ud af, hvad deres egne behov egentlig er. Det hænger sammen med, at børnene altid har “øje på” alkoholikeren. Hvordan er fars/mors humør det i dag. Er det en god dag? en dårlig dag? hvad kan jeg i så fald gøre for at gøre den bedre? Underholde, trøste, gemme mig af vejen etc. Har jeg gjort noget, der kan gøre ham/hende i dårligt humør, er der pligter jeg ikke har nået osv. Barnets fokus bliver altså alkoholikeren.

I tilfælde af, at den anden forælder ikke er alkoholiker, kunne man foranlediges til at tro, at børnene fik deres behov i mødekommet dér. Men nej, denne forælder har nemlig også sit øje på alkoholikeren. Det betyder, at alle familiens øjne er rettet mod alkoholikeren og alkoholikerens behov og ikke deres egne behov.

Børn i disse familier, kan meget ofte være følelsesmæssigt umodne i deres barndoms liv men også i deres voksne liv, da de ganske enkelt ikke har lært at håndtere eller tale om deres følelser. De har været lukket ned, gemt af vejen, ikke forholdt sig til, ikke taget sig af. Til gengæld er disse børn mere modne, eller ligefrem voksne, på andre punkter. De har igennem deres opvækst, lært at tage sig af mange af de praktiske ting. Såsom indkøb, husholdning, rengøring, tøjvask, madlavning, pasning af andre søskende osv. Ligeledes har de måtte lære at navigere, i ofte meget kaotiske situationer. Sat lidt på spidsen, ville børn af alkoholikere, kunne aflæse faretruende situationer, redde katte og børn ud af brændende huse, aflæse og indfri deres behov og skaffe mad, drikke, tæpper, trøst og omsorg. Men spurgte du, selv samme barn, om, hvordan det havde det inden i og hvad det selv havde brug for, ville barnet ikke kunne svare.

Rigtig mange (voksne) børn har altså stort besvær med at i talesætte deres behov og ønsker og kan finde det svært, at svare på noget så simpelt, om hvilken film de vil se i biografen. Et typisk svar, ville kunne være:

Det voksne barn af alkoholikeren: “det ved jeg ikke. Hvad vil du se?”

Den anden: “jeg vil gerne se xxxxxxxxx”

Det voksne barn af alkoholikeren: “okay, så ser vi den”.

De vil altså meget ofte, fortsætte ud i livet, uden opmærksomhed på sig selv. På den måde kommer de til at genindspille hele mønsteret fra deres barndom og vil, typisk som voksne, føle sig, ansvarlige overfor andre mennesker, føle sig nødsaget til, at hjælpe andre mennesker med at løse deres problemer, prøve at behage andre, give sig selv skylden for alt og hakke på sig selv, tro at de ikke er gode nok, bekymre sig over alt muligt, ikke tage sig selv alvorligt, være dårlige til at sige nej og sætte grænser, søge kærlighed hos mennesker, der ikke er i stand til at give dem det, have brug for kontrol, sætte lighedstegn mellem kærlighed og smerte, blive i forhold der ikke fungere, tro på løgne osv osv osv.

Derudover er der mange andre følelser, der gør sig gældende. Hvis du vil vide noget mere om det, kan du læse med hér: http://minterapeut.dk/?p=4163

Vil du vide lidt, statistisk, om hvad og hvilke konsekvenser det kan have, kan du se med hér: http://www.blaakors.dk/viden/viden-om-alkoholomraadet/boern-af-alkoholmisbrugere

Herunder har jeg tilføjet et link. Det er en lille film, jeg jeg fik lavet i forbindelse med et velgørenheds arrangement, som jeg, i samarbejde med en veninde, i værksatte, til fordel for børn af alkoholikere.

https://www.youtube.com/watch?v=d-1qkX8VLU4

Kærlig hilsen til alle jer

Jillliv