Jeg ved godt, det kan være svært for nogle at forstå, men jeg græd hele vejen til frisøren, denne skæbnesvangre dag, fordi jeg vidste, at det var ude med mit hår. Jeg skulle ikke komme til at se mine lange lokker længe. Og jeg græd også hele vejen hjem. Ja kald mig bare tude-marie, men sådan var det.

Jeg er så “heldig” at have fået det ultra fine skandinaviske hår, som ikke kan holde til (en skid) særlig meget. Og et par fejlslagne hårfarninger, farveudtræk og genfarvninger er lig med HÅR-MORD.

Strafferammen er: page eller kort. 

Resultatet af disse gerninger var, at mit hår knækkede i alle mulige forskellige længder, faldt af og spaltede og jeg endte med at ligne……………noget der var langt fra labert. Og lad mig bare slå fast med det samme. Det var ikke hjemmefarvning. Det skete i frisørenes professionelle hænder også selvom jeg efterfølgende plejede håret efter alle kunstens regler og svøbte det i olier, silke og diamanter.

Heldigvis var staffen af mildere grad og jeg endte med denne page, som jeg altså kan sætte på mange måder. Denne er den letteste. Det er jeg-skal-hurtigt-ud-af-døren frisøren, som før var en rodet-knold-i-elastik. Tidsrammen for frisuren er dog ikke helt den samme. 


Det er nu ved at være tre uger siden og jeg er først nu ved at vænne mig til det. Det er IKKE ensbetydende med, at jeg elsker det eller synes om det. Jeg er blot ved at vænne mig til det og får ikke længere et chok, når jeg går forbi et spejl. 

Nu leder jeg så efter hårprodukter, der kan få håret til at gro MAX HURTIGT og spiser B-vitamin som bolcher. 😉

Knus fra den hår-løse

JillLiv

PS: Skriv endelig hvis du kender et godt produkt, der får håret til at gro hurtigere 😉

Årsagen til dette indlæg

-og den smagte ikke ligeså godt som, den plejer. For jeg kan nemlig ikke spise en snickers i dag, UDEN at sidde med dårlig samvittighed OG føle mig forkert, imens. HVAD FANDEN ER DET????

Hej mit navn er JillLiv, og jeg er ved at brække mig over den sundheds epidemi, der vælter ind over Danmark.

Nu skal vi alle, ikke kun være slanke (læs:tynde), vi skal også være fit, skåret, have vaskebrætter og spise proteiner HELE TIDEN.

Mit problem er som sådan ikke, at kvinder dyrker deres krop og bliver trimmet og muskuløse. Næ, problemet er, at jeg føler, at JEG også skal gøre det, ellers er jeg forkert og/eller ikke halvt så lækker.

Jeg er hverken fed, tyk eller i fare for at blive det. Nogen gange vejer jeg 5 kg for meget, andre gange ikke. Og jeg BEHØVER egentlig ikke at bekymre mig om mit udseende, for jeg er både slank, feminin og kvindelig med timeglas figur. Så hvad er problemet? Problemet er, at selv jeg, og jeg betragter altså mig selv som en kvinde med et nogenlunde fungerende selvværd (ja ja, jeg har også mine grå og sorte dage hvor jeg bare ER FED) JEG bliver sgu´ramt af det hér sundhedsflip på den totalt ufede og selvdestuktive måde, hvor jeg begynder at have flere og flere dage, hvor jeg føler mig FED. Og jeg kan ikke længere spise et stykke chokolade, uden at spekulere over, hvor det sætter sig.

OG JEG GIDER IKKE STÅ I ET FITNESS CENTER 2 TIMER OM DAGEN FOR AT FØLE MIG OKAY. Det har jeg heller ikke tid til.

Så jeg slår op med den sundheds epidemi. Kan vi ikke “tage den lidt ned”?????

Nogle vil have ammende kvinder væk fra cafeérne, jamen så vil jeg gerne spares for fitness-freaks, der kun drikker te og spiser gulerødder! (Dette, sagt med et glimt i øjet)

Et blødt knus, fra en kvinde uden vaskebræt

JillLiv

2 ud af tre på dette billede, er “ramt” af sundheds-epidemien på den ufede måde. Har vi grund til det???

For nogle år siden holdt jeg en fødselsdag, hvor jeg, for det første, kun inviterede piger og for det andet kun inviterede dem, jeg virkelig, virkelig havde lyst til at invitere og altså ikke også dem, jeg burde invitere af pligt, enten fordi vi er i familie, fordi har kendt hinanden længe, har læst sammen, ses med til par-middage eller fordi de var kærester, med nogen jeg kendte eller hvad nu grundene kunne være.

Det var nyt for mig, at invitere på dette grundlag. Og jo – jeg skal ærligt indrømme, at jeg var nervøs for, om nogen ville blive kede af det eller skuffede og jeg blæste det heller ikke op alle mulige steder. Men nu måtte jeg af med “pleaseren” og gøre det JEG for en gang skyld gerne ville UDEN at tage hensyn til andres følelser. Og det har jeg nu gjort siden. Og fordi fødselsdagene (i marts) altid er så sjove, så gentager vi successen i august og mødes nu hvert år i marts og i august og har en über-fest.

Der er nogle uskrevne regler for disse arrangementer. Vi er alle sammen piger, som kan holde vores helt egen fest, i festen. Vi bringer alle sammen til bordet og byder ind med hver vores. Der er altså ingen der “nasser på hyggen” eller som man hele tiden skal hjælpe med at “løfte”Vi er et ret festligt hold, kan jeg godt afsløre.

We dress like diva´s

Der er altid en eller anden form for indslag. Vi har bl.a. haft Krumme Håndlæser og Jakob Olrik ude og underholde.

Og så bestiller vi altid det samme bord på natcaféen, for der kan alle være med, både i forhold til musiksmag, priser, klientel, åbningstiderne,(for vi kan blive der længe og danse på borde og bænke) hi hi..

I lørdags mødtes vi igen og på trods af mandefald – eller rettere kvindefald – havde vi en storslået og hylende morsom aften.

Vores første indslag blev leveret af  Henrik Mathiasen, som er inspirator og optimist. Han fortalte levende om, hvordan man som optimist forbedrer sine livsvilkår. Det var smadder interessant og tankevækkende. Han findes hér: https://www.facebook.com/henrik.m.mathiasen?fref=ts

Iiiih ser han ikke bare vildt optimistisk og fantastisk ud?……….

Senere blev vi wrappet af Heidi og Peter fra it works og gjort slanke inden vi skulle i byen. Det var sindsygt genialt, fordi vi spiste dessert i mens. Desserten bestod af luksus brownie med økologisk vanilie flødeis og friske bær og selvom vi indtog alle disse herlige kalorier, så sad wrappen og arbejde og gjorde os alle mellem 1 cm og 4,5 cm slankere i livet. Juhuuuuu og så var det bare med at komme ud af døren. Heidi og Peter findes hér:

https://www.facebook.com/itworksdk

weehuuuu….hér står vi så pakket ind i wrap…..og jo……det virkede. Vi tabte os mellem 1 cm og 4,5 cm omkring mave og talje…..juhuuuu

Selvom wrappen kan bæres i 8 timer, smed vi den, inden vi tog en taxa ind til byen og vimsede rundt med vores slanke taljer. Det var igen-igen, en yderst festlig aften. Jeg glæder mig allerede til næste gang, hvor vi forhåbentlig har alle med igen.

Et stort tak til Henrik, Heidi og Peter.

Klem fra Jill Liv