Nissen flytter med…..

-men det er ikke sikkert, den tager “hele rodebutikken” med hver gang!!!!!!!!!

“Nissen flytter med” – er et udtryk, der ofte siges- og høres blandt terapeuter. Nu hvor vi er trådt ind i december, synes jeg, at det er “passende” at skrive lidt om det.

Det er et udtryk for, at de problemer, du oplever i dit parforhold, ikke vil høre op, bare fordi du og din partner går fra hinanden. De vil gentage sig, i dit nye parforhold, med din nye partner. For “nissen flytter med”. Altså de temaer, du har med dig, vil vise sig igen og igen og igen, indtil du har arbejdet med dig selv og de problematikker, du har. Det kan eksempelvis dreje sig om; jalousi, frygten for at blive forladt, have svært ved nærhed, voldsomme skænderier, ønsket om mere nærhed (du får aldrig helt nok), du føler ikke din partner “ser” dig, elsker dig lige så meget, som du elsker ham/hende, i har svært ved at kommunikere, kan have seksuelle udfordringer m.m. Det kan vise sig på alle mulige måder.

Jeg husker tit tilbage, på min studiestart, hvor en underviser sagde dét her og uddybede; “så det kan altså ikke betale sig, at gå fra din partner. Du kan ligeså godt blive der og få arbejdet med tingene. Du vil støde på de samme problematikker med en ny”

Det skæmte mig………………og det gør det stadig. Det giver også mening, OG jeg er ikke 100% enig.

Jeg mener nemlig ikke, at man skal blive hos sin partner for hver en pris. (Det tror jeg nu heller ikke min underviser mente) Hér tænker jeg på de parforhold, der er decideret (voldeligt) krænkende. (læs evt. tidligere blogindlæg om de 5 former for vold)

Meeeeeen,  så er der “alle de andre”, der overvejer at gå – og som læser artikler, hvor terapeuter fortæller, at det nytter ikke noget – for nissen flytter med.

Jamen “må/kan man” så aldrig gå?????

Jo!

Som jeg ser det, udvikler vi os alle sammen – mere eller mindre – hele tiden. Nogen udvikler sig sammen – andre i hver deres retning.

I mange tilfælde, hvor et par evt. begynder i parterapi, får de mulighed for at få øje på sig selv, hinanden og den dynamik, der præger deres forhold. Det vil betyde, at mange kan lære, at være sammen på en anden måde, udvikle sig og blive sammen. Det kan også ske, uden at man går i parterapi. Omvendt er det heller ikke en garanti, at der kommer resultater, selvom man går i parterapi. Det afhænger af ens egen lyst og indsats, i forhold til at arbejde med sig selv.

Der er ikke noget galt i, hvis man ikke ønsker at gå i terapi eller lave om på sig selv. Men det kan have betydning for partneren i forholdet, der måske gerne vil noget andet og ønsker en udvikling. Her vil denne partner, på et tidspunkt spørge sig selv, om han/hun er det rette sted? .

Et eksempel: En kvinde kan føle, at hun ikke bliver set nok af sin partner. Hun føler sig ofte ensom i tosomheden, mangler nærvær og interesse fra sin mand. Igennem egenterapi finder hun måske ud af, at der i hendes historie, har været fraværende forældre. Måden hun har forsøgt at skabe sig nærvær på, har været ved at klynge sig til forældrene og kræve opmærksomhed. Det gør hun også nu, i sit parforhold. Hun trygler, beder, kritiserer, kræver, tigger og synes han er kold og afvisende.

Manden er måske kold og afvisende, for han har altid lært at skulle klare sig selv. Og drenge piver ikke. Han synes, hendes krav om nærhed er meget store og kommer til at trække sig. Han har hverken brug for eller lyst til alle disse timer og stunder med følelsesmæssige og dybe samtaler eller til at ligge klistret op ad hinanden i ske og nusse. Og han synes måske, at hun er for uselvstændig og hendes krav om omsorg er tegn på “svaghed”

Ingen er parterne har mest ret i, hvordan man skal være, eller hvordan det skal være i deres parforhold. De har hver deres ønsker og behov. De har også begge nogle temaer, de kan arbejde med, hvis de har lyst. Mulighed for at lære noget andet, vil opstå.

Hvis kvinden vælger, at arbejde med sig selv og manden ikke gør, vil der sandsynligvis ske det, at hun lærer en masse om, hvad det er, der trigger hende og gør hende usikker. Hvordan hun kan skaffe sig det, hun har brug for og hvordan hun kan lære at acceptere, at de er forskellige og at det ikke handler om, at hendes mand ikke elsker hende, han er blot forskellig fra hende.

Ikke desto mindre, vil de i lyset af, at manden ikke har “lyst” til eller brug for at ændre på noget – komme til at støde på grund.

Han vil måske fortsat have svært ved nærheden, selvom der ingen “krav” vil være. Han vil måske stadig storme ophidset ud af døren, i en konflikt. Have svært ved at trøste hende, når hun er i sorg over et eller andet og være der for hende på anden vis. Han vil ikke ane hvad han skal stille op og han vil stadig synes de “dybe” samtaler er noget følelsesmæssigt kvinde-pladder -og de er iøvrigt også ubehageligt intimiderende.

Selvom kvinden nu er bevidst om, at det ikke er et bevidst fravalg af hende, vil det måske stadig være noget, hun mangler og ønsker anderledes i sit forhold.

Uanset hvor meget terapi hun selv modtager, vil det ikke nødvendigvis betyde, at hun vil ende med at være tilfreds i sit parforhold.

Skal hun så blive? Nej det synes jeg ikke, nødvendigvis, hun skal.

Hun vil muligvis have en nisse der flytter med, når hun går, men jeg er sikker på at den har “fået orden i noget af rodet og lader nogle af kasserne stå”. Og i et nyt forhold – hvis hun har arbejdet med sig selv – vil hun højest sandsynligt opdage, at temaet ikke vil være lige så voldsomt og lur mig – om hun ikke har fundet en mand, der ikke vil have (lige så) svært ved nærhed.

Når alt det så er sagt, så synes jeg, at der er mange, der vælger at gå for hurtigt. Uden refleksion, uden at have arbejdet med sig selv, enten i egenterapi eller i parterapi. Alt for mange familier går i stykker for hurtigt. Og alt for mange, kaster sig ud i et nyt forhold, uden refleksion over, hvad der gik galt i det forrige. Ofte – hvis refleksionen har været til stede – vil det være partneren, den har været gal med. Ens eget ansvar, vil ofte ikke være belyst.

Til gengæld skal man ikke, hvis man har gjort ovenstående, have dårlig samvittighed over, at vælge noget andet, der er bedre for én selv. Vi skylder ikke nogen, at gå rundt og nøjes med, eller kun at være halvt tilfredse. Vi skylder os selv, at få det bedste ud af livet og de forhold vi er i.

Kærlig hilsen

JillLiv

Skal du skilles eller overvejer du? Læs evt. med hér: http://minterapeut.dk/jeg-vil-skilles/

Du er velkommen til at følge min faglige blog, om terapi og personlig udvikling, hér: http://minterapeut.dk/blog/blog/ Ønsker du at subscribe bloggen, på minterapeut.dk, gøres det via kommentarfeltet, under hvilket som helst blogindlæg. Derefter vil du være sikker på, at få de nye blogindlæg, sendt direkte til din mail. 🙂