Jeg går aldrig mere grim til bageren..

I morges skulle jeg ud til en veninde. Jeg havde en fridag og vi havde aftalt, at jeg skulle ud til kaffe og have romkugler med. Det er vores “thing” når der skal fejres og/eller grædes, hvilket vi ofte gør…begge dele, på én gang og det skulle vi også idag 🙂 Jeg havde hverken været i bad, sat hår eller lagt makeup, for meningen var, at jeg ville træne bagefter og derfor var der ingen grund til, at gøre noget som helst ud af mig selv, inden.

Da jeg trådte ind hos bageren, ville jeg dog have ønsket at have prioriteret anderledes. Der stod denne nydelige, flotte mand, i jakkesæt. Han kiggede på mig, da jeg kom ind og hér ville jeg have ønsket, at jeg havde gjort mig fra min bedste side- om ikke andet så bare havde sat håret og taget lidt mascara på…..

Han blev ved med at kigge og jeg blev ved med at kigge væk. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til, at han skulle se mig SÅ grim. Efterhånden som jeg stod og roterede rundt om mig selv, hver eneste gang han drejede hovedet, syntes jeg det blev for kikset, og besluttede mig for at møde hans undersøgende blik.

Det fik ham til at sige:

K,T: “hvor er det jeg kender dig fra?”

Mig: “det ved jeg sørme ikke”, svarede jeg smilende.

K, T: “Jeg ved, jeg kender dig. Jeg ved det bare”, sagde han.

Herefter meddelte ekspedienten, at deres dankort maskine var brudt sammen og der kun kunne købes kontant. Dem med dankort kunne således ikke handle. Manden sagde, at han havde kontanter og jeg udbrød stor ærgelse over, at jeg kun havde dankort.

Mig: “ej, men altså, åååh, hvor irriterende” sagde jeg og kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle stille op med det, denne mandag morgen, kun en time efter jeg var stået op. Og mens jeg forsøgte at fremstamme en mulig løsning, sagde manden:

K, T: “hvad skal du have?”

Mig: “jeg skal bare have 2 romkugler” svarede jeg.

K, T: “Dem køber jeg til dig”, sagde han

Mig: “hold da op, hvor er du dog galant”

Derefter gik han ud i bilen efter flere kontanter.

Dér blev det pludselig meget vigtigt for mig, at sige (rigtig meget) tak og gøre opmærksom på, at jeg normalt ikke er så grim.

Så jeg sagde:

“Du redder virkelig liv hér. Jeg skal ud til en veninde, der sidder med kærestesorger. Hun har lige ringet, (hvilket hun jo ikke havde) så jeg er væltet ud af sengen og har lovet at have romkugler med. Jeg er virkelig taknemmelig (læs: og nu har jeg prøvet at dække over hvorfor jeg ser sådan ud og fortælle, at jeg normalt ikke er så grim),  og det er virkelig sødt at dig. Tak skal du have)

“har hun kærestesorger? Så kan det være du skal tage mig med”, sagde han grinende. Jeg er lige blevet single og derfra stod vi og småsnakkede lidt om det, jeg fik næsten solgt min veninde i bageren uden hendes vidende og jeg fik hans navn, så vi kunne finde ham på facebook.

Ekspedienten spurgte ham, om hvor mange romkugler, det drejede sig om, hvortil han svarede “det må du spørge den unge dame om”. Han var bare gennemført høflig og galant. Da jeg fik mine romkugler, gav jeg ham hånden og sagde:

(hans navn)…..”tusind tak, og hej, jeg hedder Jill”

Herefter sagde han:

“Ej, så er det jo derfra, hold nu op. Det er dérfra, jeg kender dig”

“ja,” svarede jeg hurtigt, og nærmest, for både at undskylde ham og dække over mit mandagshævede fjæs, sagde jeg: “men jeg er også mandagstræt og mandagsgrim og …………………….har page……..”

Så skyndte jeg mig grinende ud af bageren, med himmelvendte øjne, over mig selv for, at være gået SÅ grim til bageren……

 JillLiv

Ps: jeg nåede aldrig at træne, for jeg endte med at blive der hele dagen 🙂 Lektien må derfor være: Gå aldrig ud af døren, uden som minimum, at have gjort bare lidt ud af dig selv. Du ved aldrig hvad dagen bringer.

Ps 2: endnu engang tak, til den flotte galante mand,  i bageren.