Klædt på til parforhold

“Skat, jeg vil gerne tale med dig om noget”…..(lettere snerrende) “hvad er der nu?”…….”Behøver du at snerre af mig?, jeg fortæller dig jo bare stille og roligt, at jeg gerne vil tale med dig”……..”måske er det fordi, hver gang du vil “tale”, så vil du brokke dig over noget”……”ej hvor er du irriterende! Hvad stikker dig”…..”ikke noget, jeg synes bare altid du brokker dig og jeg orker ikke at høre mere for at være helt ærlig”……”det gør jeg da ikke. Hvad fanden er det for noget at sige????….. 

– og sådan kan en samtale begynde -uden egentlig aldrig at begynde.

Rigtig mange par, diskuterer på en måde, hvor de bliver optaget af indholdet. De diskuterer, hvem der gjorde hvad eller ikke gjorde, hvornår og og hvorfor, hvem der har ret eller har misforstået noget og de definerer ofte, hvad den anden mener, tænker og føler. Ofte til stor irritation for den anden og så kan dét, blive det nye samtale emne.

Færre ved, hvad det handler om og hvad der i grunden er på spil.

Med fare for kategoriseringer vil jeg prøve at beskrive det, så du evt. kan opdage, hvad der er på spil, hos dig og i dit parforhold.

I forhold til tilknytningsteorien, vokser vi børn op og får (via relationen til vores vigtigste omsorgspersoner) enten et trygt tilknytningsmønster eller et utrygt tilknytningsmønster. Det utrygge tilknytningsmønster er yderligere delt op i 3 mønstre. Herunder afvisende/undvigende, ængstelig/ambivalent eller desorganiseret.

Disse mønstre giver os nogle (mestrings -/overlevelses) strategier for, hvordan vi skal agere i forhold til de relationer, vi befinder os i. Det gælder familien, vennerne, kæresten, vores børn, kollegaer, chefen  o.a. betydningsfulde relationer. I pressede og konfliktfyldte situationer, vil vores tilknytningsmønster virkelig blive tydeligt. Og i disse situationer vil vi gøre brug af de strategier, vi har lært tidligt i livet.

(Nederst er der links til, hvert enkelt tilknytningsmønsters karakteristika) 

Ud af disse mønstre, kan der opstå disse prototypiske parforhold:

• Tryg / tryg
• Afvisende / afvisende
• Ængstelig / Ængstelig
• Afvisende / ængstelig

Er man utrygt tilknyttet, kan man opleve andre som enten uopnåelige, invaderende eller usensitive. Man kan opleve parforholdet som en trussel mod ens egen frihed og selvstændighed, eller man kan frygte, at den anden ikke kan eller vil give tilstrækkelig sikkerhed, tryghed og bekræftelse.

Det utrygge parforhold karakteriseres bl.a. ved:

• Stor utilfredshed .
• Evnen til at løse (store som små) konflikter, vil være ringe.
• Disharmoni
• Stemningslejet kører op og ned – lykke og eufori den ene dag – foragt og had den næste
• Tendens til sort/hvid tækning, hvor både partneren og /eller parforholdet, enten er helt perfekt eller aldeles katastrofalt.
• Befinder sig ofte i kriser præget af håbløshed.
• En oplevelse af, at konflikter ikke kan overvindes eller heles.
• Følelser som afmagt og magtesløshed er grundlæggende, når konflikter er i spil
• Har en følelse af, hele tiden at blive gjort forkert
• Føler sig ofte misforstået – ikke lyttet til

Særligt for den utrygt ængstelige part opleves al form for selvstændighed og individualitet nemt, som en trussel mod relationen. Det kan eksempelvis vise sig, når man som par er ude blandt andre. Hvis partneren bruger for meget tid sammen med andre eller laver noget uden sin partner. Den ængstelige part vil søge omsorg og tryghed på bekostning af selvstændighed.

Den afvisende part derimod, vil typisk foretrække eller decideret overdrive aktiviteter uden for fællesskabet, og ikke se eller negligere dens andens behov for nærhed. Hvis eksempelvis, den afvisende parts, partner giver udtryk for savn, eller har brug for at tale om sine svære følelser, kan den afvisende part, synes det er et udtryk for svaghed.

Gældende for begge kan de have svært ved at håndtere balancen mellem nærhed og distance, hvor der både er plads til intimitet og personlige grænser.

I de tilfælde hvor en afvisende tilknyttet danner par med en ængstelig tilknyttet, vil der ofte være et højt konfliktniveau.

Det trygge parforhold er det “mest stabile forhold” hvor parterne i overvejende grad udtrykker tilfredshed med parforholdet.

Det trygge parforhold karakteriseres bl.a. ved:

• Åbenhed omkring følelser
• Interesse i hinandens sorger og bekymringer,
• Nærhed og intimitet, men også selvstændighed og personlig frihed.
• Opfordre hinanden til personlig udvikling og vækst også uden for parforholdets rammer
• Tillidsfuldhed
• Tilbud om fysisk nærhed og kropskontakt
• Praktisk assistance.
• Gensidige opfordringer til at prøve nyt, interesse i hinandens ideer og planer, tillid og støtte til hinandens personlige behov for udvikling, læring og væksten
• En solid evne til at bevæge sig igennem de forskellige faser af nærhed/distance, harmoni, konflikt og reetablering af nærhed og harmoni.
• En stærk kompetence hos parterne til at reparere “brud i kontakten”  – når der er uoverensstemmelser og konflikter, – altså at genskabe en god kontakt efter en konflikt

Det trygge parforhold er altså ikke uden konflikt, men der er gode strategier for at løse dem.

Gældende for alle betydningsfulde relationer, hvor der opstår angst, usikkerhed og utryghed vil den trygge part altså åbent give udtryk for sine følelser og forvente, at situationen kan løses, og at der er hjælp at hente, mens den utrygge afvisende vil nedvurdere sine behov for omsorg, trække sig tilbage og undgå nærhed, og den utrygge ængstelige vil insistere, klynge, være hjælpeløs og overdrive sine behov.

I det tilknytningsteoretiske perspektiv er måden man “reparerer” kontakten og løser konflikter, altså helt afgørende for et parforholds kvalitet og stabilitet. I det trygge parforhold har parterne solide erfaringer om, at konflikter i betydningsfulde relationer nok er ubehagelige, men at de kan løses og den gode kontakt, i mellem dem, repareres. De har lært at rumme den frustration og eventuelle angst, der altid vil være forbundet med konflikter og hvor følelsen af samhørighed med en betydningsfuld person udfordres. I de utrygge parforhold, har man ingen sådanne erfaringer og derfor bliver konflikter let til “en kamp om overlevelse” Ikke (nødvendigvis) i fysisk forstand, men en overlevelse for at passe på, beskytte og bevare ens “selv”, som, i konflikten, opleves truet og frygtes for at blive destrueret (af den anden).

Et utrygt tilknytningsmønster kan godt “overskrives” af et trygt. Man kan altså lære at blive trygt tilknyttet og man kan komme ud af de utrygge relationer og parforhold. Ved at få øje på vores følelser og hvad vores “konflikter” i bund og grund handler om,  nyorientere os og prøve at gøre noget andet end det vi plejer, kan vi skabe nye meningsfulde relationelle erfaringer. Vi kan altså overskrive et gammelt mønster. Et mønster der, på et tidspunkt, var nødvendigt at have, men som nu spænder ben for os og gør vores liv og relationer problematiske.

Kærligst

JillLiv

https://jillliv.dk/tryg-tilknytning-karakteristika/

https://jillliv.dk/utryg-tilknytning-afvisendeundvigende-karakteristika/

https://jillliv.dk/utryg-tilknytning-aengsteligambivalent-karakteristika/

https://jillliv.dk/desorganiseret-tilknytning-karakteristika/